Holberg, Ludvig Uddrag fra PLUTUS

SKOLEMESTEREN.

Jo desverre! alt for meget. Nu agtes Aristotelis Formaning ikke meer. Jeg har udi 6 Aar uværdig været Pædagogus eller aandelig Fosterfader for Damoclis Børn. Damocles selv har stedse haft stor Godhed for mig, og udi hans Børn har jeg hidindtil fundet stor Lærvillighed og Ærbødighed. Men nu er alting blevet forandret, siden den Tid at Huuset blev beriged af Pluto. Da jeg strax derefter vilde efter Sædvane sætte den ældste Søn til rette, gav han mig en Kindhest. Han græder derpaa.

Jeg begav mig da strax af Skolen, for at anklage ham for hans Fader; men saasom han er raskere paa Beenene, forekom han mig, saa at jeg blev ilde modtagen. Thi Damocles sagde: tør du Pedant overfuse saadan Mands ældste Søn? Han lod det ikke blive ved Skieldsord alleene, men rykkede mit Hovedsmykke af Hovedet, ret saaledes.

Han rykker Peruken af Skriverens Hoved, græder og tørrer sine Øyen dermed.