Holberg, Ludvig Uddrag fra PERNILLES KORTE FRØIKENSTAND

HENRICH.

spadserende. Jeg har en hob Anslag i mit Hoved, men jeg veed ikke hvilket er best. Leander maa enlevere Jomfruen - - - ney, det er Lapperie.

Gaaer og spadserer igien. Jomfruen maa sige at hun laver til Barsel med Leander 230 - - - ney, det er og Lapperie, det er kun Galgenfrist.

Spadserer igien. Jomfruen maa rebellere mod sine Forældre - - - ney, det er ogsaa Lapperie, thi hun er alt for kleinmodig dertil.

Spadserer igien. Jomfruen maa - - - ney, det er ogsaa Skarn. Hvilken forbandet slyngelagtig Hierne jeg har!

Spadserer igien. Ret nu troer jeg, at jeg hitter paa noget. Hr. Jeronimus er her under! han skal hænges! ja han er allerede hængt! Mig rinder noget i Sinde: Jomfru Leonore er udi sin Barndom bleven opfostred hos Pernilles Moer; det samme gir mig Anledning til en Intrigue, som er uden Lige. Men jeg maa have andre udi Ledtog med mig; jeg maa hen at hverve 3 a 4re Ertz-Spidsbuber, som er værre end jeg. Men der seer jeg den gamle Skielm komme. Jeg maa gaae til side, at han ikke seer mig.