Holberg, Ludvig Uddrag fra HEXERIE ELLER BLIND ALLARM

Denne Komedie er skrevet senest 1723; i Fortalen til Komediernes første Bind angives, at den ligger færdig. Den blev trykt 1731, men ejendommelig nok først opført 1750. Stykket har baade kulturhistorisk og dramaturgisk Interesse. Det er skrevet paa et Tidspunkt, da Fornuften havde sejret over den uhyggelige Heksetro, der havde hærget Europa i 16. og 17. Aarhundrede. Christian V's Danske Lov (1683) dekreterede: »Befindes nogen Troldmand eller Troldkvinde at have forsvoret Gud eller sin hellige Daab og Kristendom og hengivet sig til Djævelen, den bør levende at kastes paa Ilden og opbrændes« (6,1,9). Endnu 1693 dømte Højesteret to Kvinder fra Nykøbing paa Falster til Baalet for Trolddom. Men Reaktionen var paa Vej. Den hollandske Calvinist Balthasar Bekker's afslørende Bog om »Den forgjorte Verden« (De betoverde Weereld, 1691) fik stor Indflydelse i den læsende Verden, bl. a. fordi den straks blev resumeret paa Fransk i Tidsskriftet Bibliothèque universelle et critique, Bind 30, 1691, S. 122-51. Et dansk Sidestykke hertil er »Kort og sandfærdig Beretning om den viit-udraabte Besettelse udi Tistæd«, som 1699 blev udgivet af den lærde Islænding Arni Magnusson. I denne Sag blev Angiveren, Præsten Ole Bjørn, dømt til Landsforvisning. I vore Dage har Anders Bæksted givet en indgaaende og fængslende Fremstilling af »Besættelsen i Tisted 1696-98« (1959-60). Paa Komediens Tid er Overtroen trængt saa langt tilbage, Troldmænd og Hekse blevet saa ufarlige, at Holberg kan bruge Thisted-Sagen som et muntert Eksempel paa Rygtespredning. Læg 312 Mærke til den dobbelte Titel, Hexerie eller (= latinsk sive, dvs. »med et andet Ord«:) Blind Allarm. I Epistel 506 a bruger Holberg kun det sidste Udtryk, hvor han skal karakterisere »Blind Allarm, som viser at en ringe Ting kand sætte et heelt Land i Bevægelse, og hvorledes en Løgn kand ved Tillæg forøges«. For Digteren er Hekserikomedien en festlig Kehraus, Misforstaaelsens Kædereaktion, befordret og formeret af Dumhed, Nyfigenhed, Lyst til at gøre sig interessant og Skadefryd. Ofrene for disse smaamenneskelige Egenskaber er en Flok Skuespillere - som samtidig er Komediens Helte. Det er omkring disse Illusionsmagere, Historien drejer sig, først og fremmest Lederen, Mesteren for Komedierne, som han kaldes, Leander. Denne er uden Tvivl for Holberg en Harlekin, Forvandlingskunstneren fra det italienske Improvisationsteater, hvortil der hentydes flere Steder i Stykket. »Hexerie eller Blind Allarm« er fra Holbergs Haand en italiensk Komedie, og som saadan skal den spilles. Tilskuerne ved jo Besked om Misforstaaelsen fra Begyndelsen af og behøver ikke at frygte for Udgangen. Der er ingen Hetz eller Tilløb til Lynjustits her. Stykket maa aldrig spilles, saa at Handlingen bliver blodig Alvor og Latteren forstummer. Vil man have et dansk Drama om et Hekseri, der ikke er blind Alarm, skal man vælge P. V. Jacobsens Trolddom fra 1847. Forfatteren kalder det med Rette et »tragisk Skuespil«.