↩ Holberg kunde derfor øse af Komedier fra alle Tider. Af Aristofanes, som han havde citeret i Noter til »Peder Paars«; af Plautus og Terents, som han var særlig fortrolig med, efter at han fra 1720 var blevet Professor i latinsk 7 Litteratur; af den italienske Maskekomedie, som han havde faaet Indtryk af i Italien, og ikke mindst af Molière og hans franske Skole. I Paris 1714 ff. har Holberg næppe set meget Teater; han taler ikke derom i sine Erindringer, og han har ikke haft Raad til at betale de ret høje Billetpriser. Derimod kan han have haft Mulighed for at se fransk Teater i København. Omkring 1712 blev et Hofteater indrettet paa Københavns Slot, der blev fuldstændig nedrevet 1731-32, for at give Plads til det første Christiansborg. Det var paa dette Teater, Frederik IV's franske Trup opførte Tragedier og Komedier for Hoffet og dets Gæster. Det er ikke bevist, at almindelige Borgere har haft Adgang til Forestillingerne; men det er dog tænkeligt, at Holberg har lært Truppens Leder, Montaigu, at kende, før de alle fik Afsked i September 1721. I Løbet af Vinteren kom Truppen i Arbejde paa et Teater i Lille Grønnegade, der var bekostet af en fransk Emigrant, Etienne Capion. Her spilledes fransk Teater fra 19. Januar 1722, paa Skift med en tysk Trup. De franske Skuespil kunde dog ikke svare sig, og Franskmændene rejste bort, med Undtagelse af Montaigu, som 1. Juli 1722 ansøgte Kongen om Tilladelse til at opføre Skuespil paa Dansk; 14. August fik han Bevillingen, og allerede 23. September aabnede Den danske Skueplads i Capions Teater med Molières Den Gerrige, eller Gnieren, som det nu hed i dansk Oversættelse. Den næste Forestilling, 25. September, var Holbergs Den politiske Kandestøber, og derefter fulgte i hektisk Fart oversatte og originale Komedier, op til i Begyndelsen af 1727, da Teatret maatte lukke.