Holberg, Ludvig Uddrag fra DEN POLITISKE KANDSTØBER

GERT

Da skal jeg ikke lære det af Frantz Kniv-Smed. De komme i sterk Skielderie og taler en i Munden paa en anden, reiser sig af Stolene, truer og stoier. Herman slaaer imod Bordet og raaber:

Stille, stille Ihr Herren! Lad os ikke tale meer om det, hver kand beholde sin Meening. Hør, Ihr Herren, gier dog Lyd! Meener I vel at Duc de Vendosme af Frygt har retireret sig og sat Ild paa Landet? Nej den Karl har læset Alexander Magnuses Krønike, thi saa giorde han, da Darius forfuldte ham, og derudover vandt en Sejer ligesaa stor, som den vi vandt for Hochstedt.