↩
S. 195
A cette heure ... kommen?, Nu skulde han komme;
var det ikke Klokken tre, Hr. Espen, at han lovede at komme? - Jean falder paa Knæ, kysser hendes Haand, idet
han siger: Aa, fortryllende Frue, tillad, at jeg tilbeder Dem, at jeg
kysser Deres smukke Hænder! Madame la Fleche:
Rejs Dem, min Herre! Det er alt for megen Ydmyghed for en Kavaler
som Dem. Jean: Aa, Frue! er det muligt, at jeg
har den Ære, den Glæde, Fornøjelse og Fryd at gense Dem i dette Land?
Madame la Fleche: Jeg er kommet for at
besøge Dem, men jeg troede ikke, at De var saa forandret. De er nu klædt
som en gammeldags Borger. Ha, ha! Jean: Hvorfor
ler De, fortryllende Prinsesse? Madame la Fleche:
Ikke noget, Hr. de France, ikke noget! Jeg ler af Glæde over at se
Dem, det er altid en Fornøjelse at se Dem. Jean:
Jeg takker Dem, Frue! Men hvad synes De om dette Land? Madame la Fleche: Udmærket, min Herre: Danskerne
er meget brave Mennesker, de mangler blot Kendskab til de parisiske
Manerer. Jean: Javist, Frue, deri har De højlig
Ret. Gud give, at jeg var i Paris igen! Aa, om Forladelse, min skønne
Frue, jeg vilde sige »aussi«. Men Frue, har De
medbragt nogle nye Viser fra Paris? Madame la Fleche:
Ja, Herre, denne er den nyeste. Jean: Aa,
Frue, jeg har aldrig hørt en smukkere Sang. Aa, Paris, Paris! Madame la Fleche: Hvorfor græder De? Jean: Ak, Frue, man vil gifte mig bort i dette
Land! ... Jean: Ja, det er virkelig sandt, og
det med en Pige, som ulykkeligvis hedder Elsebet. Madame la Fleche: Pokker til Navn? Taler De i Alvor, min
Herre? Ak, er det muligt?