Holberg, Ludvig Uddrag fra DEN ELLEFTE JUNII

Ach, Niels Christensen! du er mig en ærlig Fetter, jeg vilde heller miste alle mine Sødskende, end dig alleene. Du har beviist mig saadanne Velgierninger, saa jeg er skyldig at lade mit Liv for dig igien. Kommer jeg vel med Æren til mit Hiem igien, saa skal jeg min Troe hvert Aar skikke dig en stor Ost, og tvende Skinker, ja jeg skal betroe dig at fordre mine Rentepenge ind nestkommende 11te Junii; thi jeg vil min Livs Tid ikke komme til Kiøbenhavn meere selv. De klamres inden for.

Ney, hør engang, hvor den hierte Mand klamres for min skyld; hvo veed, om Jacob tør ikke bevæges at lade sig forsone med Penge. De kives igien.

Ney, hør engang, nu ere de haart sammen; ach jeg er saa bange, at han kommer i Ulykke for min skyld. De kives igien.

Nu ere de vist nok i Haar sammen; jeg troer, han lader før sit Liv, førend han gir sig tabt. Nu stilles det noget igien, det tør blive got. De kives stærkt igien.

Nu skeer der vist en Ulykke; hør engang, hvor Jacob hujer. Nu blir det stille igien, de taler gandske sagte; ach gid han kunde bevæges! See der kommer han tilbage.