Hjortø, Knud Uddrag fra Faust

Henrik sad alene i sin dagligstue og røg tobak. I aften skete altså begyndelsen; om et par aftener kom fortsættelsen, så om en god tid kom der igen lidt til; det skulde gå langsomt. Det skulde gå med forfærdelig langsomhed; først om et år skulde de hver for sig begynde at tænke over det; om endnu et år skulde de tænke over det i fællesskab, og så var der endda et stykke igen, inden det blev til alvor. Det var latterligt at tænke på, men under Henriks latter vandrede hans skinsyge i sit gamle spor, ikke levende som en virkelig skinsyge, men vissen og grå som en overlevet genganger, der går sin natlige vanegang på de gammelkendte steder. Henrik hilste på spøgelset, stadig rygende, og tænkte: Du kan ikke gøre mig bange, jeg har flere af din slags.