↩ Det kunde se sådan ud, svarede Henrik, — men lad os lige fra først af være klare over, at vi må anlægge et lyst syn på det, vi får at se; ellers kan det blive vanskeligt. 114Vi vil tænke os, at manden har overdrevet i alt det, der lød som beklagelser; han har måske sovet dårligt i nat, det har fået ham til at tænke på veronal. Han er som god bonde blevet ærgerlig over de store indtægter, han kom til at røbe, og så har han villet la os forstå, at de koster arbejde og besvær, så det ser ikke så strålende ud, som en anden kunde tro. Vi skal ikke bilde os ind, han kan ligge på en sofa med en sigar i munden og tjene et halvt hundrede tusende om året. Sådan hænger det sammen. Det gælder om at fastholde det syn på menneskene, at de alle er mer eller mindre tilfredse, men lider under den ærgerrighed, at livet i virkeligheden farer hårdt med dem. Det er det fineste ikke at være tilfreds.