Hjortø, Knud Uddrag fra Pe Svenden og hans søn

Pe Svendsen sad på sofaen ved siden af kakkelovnen og havde det egentlig varmt nok; men vinduerne vilde ikke tø op idag, og det tog han efter; ruderne skulde være tøede så vidt, at han havde fuldt overblik over gården. — Kommer hun’n snart mumlede han, mens klirrende lyde fra køkkenet fortalte om, at Maren havde forskelligt at lægge fra sig. — Jo, nu kom hun.