Hjortø, Knud Uddrag fra Pe Svenden og hans søn

— — Pe Svendsen befandt sig ikke dårligt ved at være partikulier og bo i et lille hus oppe i byen. Han havde nu ingenting at spekulere over, og han ejede nu fire og tyve tusind, efter at dels gælden var trukket fra, dels otte tusind, som han havde fået nogle tredie prioriteter for, der ikke var otte øre værd. 23 Han havde endda den trøst, at Jens var blevet så ked af denne her historie med prioriteterne, at han holdt sig fra hestehandelen. I stedet for gik han noget mere på kroen, men det var dog billigere. Jens var også blevet mere skikkelig, nu da han havde fået sin villie med hensyn til gården, og så var det jo godt. Pe Svendsen kunde ligefrem tumle ham igen, ligesom da han var lille dreng, og han satte igennem, at det skulde blive ved de to snapse til frokost og aften, sådan som den gamle skik var. Jens var fredelig og fåmælt og lå længe om morgenen. Om vinteren, når det var rigtig koldt, stod han somme dage slet ikke op, men han forsømte jo heller ikke noget med det. Dog kunde Pe Svendsen endnu i flere år ikke gøre ham det efter; han måtte op, senest ved nitiden og ud og se til høns og duer, og hvad vejr det tegnede til, og en lille snak med naboen eller hans kone, hvis der var nogen ude. Men han blev mindre morgenduelig, da han blev op mod halvfjerds, og der kom en vinter, da både han og Jens lod være med at stå op.