Hjortø, Knud Uddrag fra Pe Svenden og hans søn

Udenfor havde Karo for længe siden gøet sig mæt; han stod nu ved husdøren og jamrede for at komme ind, og lige så ynkeligt græd hans ekko ved det tomme hus på den anden side af vejen. Det blæste nu temmelig hårdt, og støvet føg i lange striber ind i Karos gab, når han lukkede det op for at klage sig. Karo var sulten, og der var ikke længere nogen morskab ved at gø; han følte sig så ene, som kun en hund eller et menneske kan. Boel lukkede 28 ham ind og snakkede stille med ham. Karo jamrede af sig, hvad han havde gået igennem foran den lukkede dør, han blev klappet og fik mad, Boel var glad ved at have ham at snakke til, som hun sad dér mellem den døde mand og den døende.