↩ Så kommer fabrikanten, konsulens broer. Han har en god, gammel fabrik med en dejlig ny skorsten. Den gamle blev revet ned, da konsulen skaffede sin broer fabrikken, for den trak dårligt og var slem til at genere naboerne med sin røg; det er den nye ikke slem til, den ryger overhodet kun sjældent. Laursen har regnet ud, at den fabrik kunde gi sin mand en ti fusende om året, men konsulen har forbudt sin broer at sælge den, for føde ham helt og holdent vil han nu heller ikke. Fabrikanten er henved halvtreds, svær og rød. Man kan ikke bestemt forudsige, om han vil æde eller drikke sig ihjel; at han ikke vil arbejde sig ihjel, er aldeles pålideligt Konsulen skammer sig så småt over ham, han er ikke ganske fint selskab.