↩ Nu kommer Mikkelsen for resten sin tenor i hu og foredrager nogle sange, hvoraf de første slet ikke er uanstændige Han synger godt. Ingen, der ser Mikkelsen første gang, kan være i tvivl om, at den mand har kunstneranlæg. Med sit rødgule, lokkede hår og sin skægløse, sanselige mund, med den dekadente hage og de halvt sløve øjnes udtryk af forklaret idioti ligner han en komponist, en sanger eller måske snarest en violinvirtuos. Mikkelsen er 61 højeste tenor i musikforeningen og solist; han kender sit værd og synger ikke i enhver smule sangforening; han har i det hele taet sine hanprimadonna-fornæmmelser og ågrer ikke med sit pund uden en del omstændigheder.