↩ I en anden krog taler realskolens bestyrer, cand. theol. Hørslev med en handelsrejsende, en fordums 17 skolekammerat. Skolebestyrerens ansigt er blevet tidligt rynket; langs hver mundkrog går der en dyb fure, der kunde se ud til at være et forhenværende smilehul, som livets bitterhed har gjort til en grimasse. Han er øjensynlig ikke afholdt; de, der under færdslen møder hans blik, de blinker, som om de fik sand i øjnene, ser et andet sted hen og blir alvorlige.