Knudsen-Hjortø, Knud Uddrag fra Folk

Først og fremmest ukendskabet, udygtigheden til livet. Derfor var byen fattig og ævnede ikke at gøre noget for at komme ud af fattigdommen. Og så var det dårlige hoder, møre bomuldshjærner, der ikke formåede at drive en tankegang igennem, men blev hængende undervejs i et smukt billede eller en tilfældighed. Hostrup, Molbech o. s. v. holder heri med den lille by Sandøre: selve den kolde forstand er der ikke meget indhold i; det er følelsen, det er fantasien, det kommer an på.