↩ Kritikløshed. Spør Molbech o. s. v., hvad de mener om kritik; spør dernæst Sandøre, hvad den mener om kritik! Det er fornægtelse og opløsning — af alt godt selvfølgelig. Er det ikke også poesi at undskylde, formilde og komme øllebrød på? Men ikke mindre er det poesi at overdrive og forvrænge. Sandøre forstod begge dele.