↩ En handelsrejsende kommer buldrende ind med myndig tynge i sine tråd, værten bagefter. De sætter sig og rafler om en genstand. Tændstikker spadserer længe frem og tilbage, indtil det hele beror på een pind. Værten damper lyseblåt af spænding, da han tar bægeret af: 662. Men den rejsende slår pas tre og slipper en knagende latter løs. »To whiskyer,« siger han og lægger hodet tilbage, så nakkeflæsket pølser ud over flip og frakkekrave; læberne ligger halv udkrængede om sigaren, ligesom en kautsjukbøsning. Mellem sigaren og det rundelige mundkød presser han en historie frem om sadelmager Jensen, der krøb hjem på alle fire, krassede på døren som en hund, og blev taet i nakken og slæbt ind af sin kone. De 30 så, hvordan frakken slog tre sammenløbende folder op ad ryggen og krøb langt op over hans bagdel. Da den rejsende er færdig med den historie, tar han sigaren af munden, for at hans vældige latter uhindret kan slippe ud, og så begynder han en anden historie, da han mærker, at hans mellemgulv klør efter mere grin. Man kan nok høre på ham, at han er ungkarl og vant til at ha penge nok at gi ud af; værten morer sig ikke nær så inderligt.