Knudsen-Hjortø, Knud Uddrag fra Folk

Da blir værtens glatbarberede ansigt alvorligt, og øjnene hårde; nu er han et rovdyr, på hvis enemærker et andet dyr er kommet ind for at spejde, og han slår fra sig, råt og hensynsløst som en, der er i stor fare. Der er udgifter nok. Alene det, børnene koster! De skal ha klæer, og de skal ha mad, og de skal ha bøger, og de skal ha sko, og de skal ha en tiøre hver markedsdag! Hvad kender sådan en ungkarl til det! »Dine pigebørn koster dig ikke noget at tale om i sammenligning. De handelsrejsende, dem er der sgu nok, der vil ha! Og du kan ha halvtredsindstyve uægte børn for samme bekostning, som jeg har mine fem, he!« Nu griner værten med sin egen rigtige latter, som ikke har noget med fornøjelse at gøre. Det har engang knebet for manden, han har lært at regne enøren med; nu er det overstået, men det 31 sidder endnu i hans grin. Han er ingen begavet mand, men hans pung lukker godt, og der er ikke mange små huller i hans lommer, han har i sinde at efterlade sig en kapital, men det kommer ikke andre ved end hans børn. — »Du kan smide om dig med penge, som du vil, du har kun dig selv, du kan more dig; det eneste, du skal, det er at bruge kæberne, og det kan du nu engang!«