↩ Hørslev gik ud på gaden. Det blæste skarpt fra øst. Mændene gik mod vinden med sænket underkæbe for at beskytte den trekantede åbning i halsen, de hade blå kinder og røde næser. Men mod vest, i solsiden, dær smilede alle ansigter og så varme ud; det var vinter den ene vej og forår den anden. På grøftekanten nede i strædet var det også forår, dær gik hønsene og hakkede i græsrødderne.