↩ »Det kan jeg nok, men hvor længe blir det der? De 33 kan nok huske ham, der tog den ualmindelig store udmærkelse i forfjor, og som der blev talt så meget om. Han er nu kommis i Storekøbing, og ved De, hvor mange whiskyer han er bekendt for at kunne kvæle uden at slingre? Eller købmand Christensens datter fra i fjor, der også tog udmærkelse, det var et stolt og dygtigt pigebarn, skulde man tro; nå, hun render og er forlovet med denne her havarerede fyr, som nu lærer at fotografere hos Sørensen; de kommer nok til at gifte sig snart, og det er vel hendes faer, der skal føde dem, kan jeg tænke. Sådan ender næsten alle mine bedste elever.«