Knudsen-Hjortø, Knud Uddrag fra Folk

Da går der pludselig forandring i det hele. Der blir underligt ude i køkkenet, en vis nærvøsitet kommer over kopper og sager. I butikken snakkes der højt, glas klirrer, en flaske siger bums på en hylde. Straks efter er en stemme på færde i køkkenet, man kan ikke høre, over hvad, men man kan vide det, når man har vanen. Hertha ved det godt: Faer er stået op. Nu kommer han, for det bytte, han søger, er ikke i køkkenet; han river døren op til spisestuen, og ah — heldigvis!