Knudsen-Hjortø, Knud Uddrag fra Folk

Laursen snøftede, spejlede sig en stund — han var meget pillen med sit kravetøj — og gik derefter på rov udenfor. Næste omgang fik den ene karl for uorden i 41 stalden. Han tog imod det som noget, der afbalanseredes af den gode løn og kost, og desuden hade han fortjent det; i det hele taet savnede Laursens gennemskældninger aldrig et rasjonelt grundlag, så snart han kom uden for familien. Den anden karl derimod, som skulde ha noget med, kæftede igen, og så stansede uværet, for Laursens skælden ud var kun indrettet til solo; det lå ikke for ham at trættes, desuden følte han sig så meget som bedsteborger, at han ikke skiftede ord med en tjenestekarl.