Knudsen-Hjortø, Knud Uddrag fra Folk

Ude på gaden hersker en anderledes fredelig idyl end i Laursens stuer. En enkelt vogn med besindige landheste for rumler skikkeligt af sted, mens grønthandlerens uartikulerede skrål fylder godt i stilheden. På det lille torv står fire hunde i kæde og lugter til hinanden, engang imellem farer de i hob og gør vrøvl, men det blir ikke til videre; en femte hund skræver forsigtigt omkring med krum ryg og søger efter et passende sted. Hen ad fortovet kommer en lille pige, der bagfra set synes at ha to boder, hun slæber på et barn, der er noget mindre end hun selv. En øjensynlig forkælet foksterrier udfører det kunststykke at gå på bagbenene, mens den omklamrer pigebarnets lægge med forhenene og 42 bider hende i strømperne. En ung pige suser forbi med udstående, vippende albuer, hun er en kende mere overgiven, idet hun løber, og hun hilser Hot og lystigt på Laursen, der næsten får hatten helt af ved det. Men en bedre genhilsen får en gammel bondemand, der kommer bagefter, dampende taktfast, med en røgsky ud, hver anden gang højre hæl sættes i stenbroen. En lille seksårig knold af en tyk dreng kommer i tanke om høflighed ved synet af Laursens imponerende ansigt, han sender hodet forover, griber sig et sted omme bag i nakken, slæber den strikkede hue af og vender sig og glor efter Laursen, imod solen; derved bruger han så meget af kinderne til at knibe øjnene sammen med, at munden nødvendigvis må stå åben. Så sætter han huen på, uden om ørene, med bægge hænder.