↩ »Jeg hade ventet at se dig i sådan et strålende humør til middag,« sa hun med anstrængt lystighed, som et menneske, der blir underkastet en mildere tortur og søger at opfatte det som spøg. »Jeg troede, du skulde rigtig komme ind og sidde og le og snakke og være glad over 46 den forretning, du har gjort, og de mange penge, du har tjent i dag.«