↩ I denne lille by gik han for tredve år siden som kommis i en stor, gammel forretning. Hans chef satte megen pris på ham, hans tale var ja og nej, tal og data, og han var kort i vendingen, men han var også kort for hodet, ti han tænkte stadig og indædt på de værdier, der strømmede ind ad store en-gros kanaler og flød ud igen i mange små bække, idet de efterlod et bundfald af penge, og han hkkærlighed til forretning, til den mangegrenede strøm, der 50 løber gennem een mands hænder, og som skummer af sedler og bølger af pengeruller. Han kom til at elske omsætning, der er selve livets prinsip. Han vilde ha sin egen forretning, og han vilde ha penge, for at han straks kunde begynde stort, for det at hutle sig frem som detailhandler, det var ikke hans lyst. Men han var fattig, han måtte gifte sig penge til, og han gjorde det. Nu var han hverken morsom eller beleven, men der var alligevel en arving, en stor, blød pige med runde øjne og smæltet smil, der hade læst så meget litteratur, at hun vidste, at den sande, poetiske mandighed oftest skjuler sig under et uslebet ydre; hun vilde gærne ha ham, og hende tog han så. Tyve tusende kroner.