Knudsen-Hjortø, Knud Uddrag fra Folk

Der kan undertiden trække sig et tyndt forhæng mellem manden og den skadelige handling, han er ved at 55 udføre. Han forstår, at det var bedst, den forblev ugjort, hans forstand siger ham, hvad gevinsten er, og hvor stort tabet; han indser, der er intet overskud, han gjorde det helst ikke, men nu er han i gang, beslutningen er taet, og skønt en fornuftig mand gærne ændrer sin beslutning, så har denne i sig selv en vis livskraft, der driver på. Der kommer en hinde mellem manden og resultatet; han forudser vel, det blir dårligt, men dette forudsyn er ofte rent intellektuelt, det er ikke gået over i hans fysik, han frastødes ikke med alt sit blod og alle nærver fra udførelsen. Klarheden kommer gærne engang, sløret falder som silkepapir for ild; det sker måske i det øjeblik, da morderen har ladet øksen falde; da falskneren afhænder sin veksel. —