↩ Imidlertid går årene, og forståelsen blir blegere. Nu da han hade nået de halvtreds, syntes han jo nok ikke, at det var hel godt, men der er jo noget i vejen alle steder, og hans kone kunde bare lade være at skabe sig, børnene kunde arte sig vel; hvad skulde han gøre, når de ikke vilde noget selv? Så lidt var der igen af een gangs fuldkomne forståelse. Han vidste ikke længere, at en dårlig handling har en umådelig yngledygtighed, især et dårligt giftermål; jo flere børn, des flere indbyrdes kombinasjoner af skænderi og spetakler; det voksede altsammen ud af den omstændighed, at to mennesker fra først af ikke kunde leve sammen. Det var jo sandt, som folk sa: Sæt hvilke som helst to af familien Laursen ind i en tom stue, kom igen om fem minutter, så skændes de, vent ti minutter, så slås de.