↩ »Jo, det gør De. Absolut.« Konsulinden sa det i en tone, som om hun læste facit op for en tosset dreng, der ikke vil tro, at hans regnestykke er galt. Derefter så hun ud over fjorden, hvor mågerne svævede som liggende tretaller; deres legemer synede så lidt, at de bare lignede små hængsler, der forbandt vingerne.