↩ Og fru Laursen tænkte. Hun forstod, at det var det allerbedste, om hun således kunde ta Gud med til at hjælpe på alle dårlige forhold. Alting blev så straks fuldkomment. Folk vilde være venlige og deltagende, fru Lind vilde ikke være højtidelig, konsulinden ikke så rædsom påståelig, faer vilde blie kærlig og god, rose og opmuntre hende, børnene vilde blie kærlige — —