Knudsen-Hjortø, Knud Uddrag fra Folk

Men for hans kone begyndte altså det lykkeligste afsnit i hendes liv; hun kom sammen med pastor Madsen og andre af de hellige, hun hade nok at tale med, hun hade rigelig anledning til at udøse sine forskellige slags bekymringer, og man hørte på det, for det skete altsammen i Jesu navn. Og nu endelig var der nogen, som sa: Fru Laursen, hun er en af vore. Det hade hun aldrig hørt før. Ved at blie et Guds barn opnåede hun altså også at blie betragtet som et menneske. Der var således ingen grund til at frygte for, at hun skulde blie en af dem, der falder fra. Linds og de andre bedre krese regnede hende ganske vist ikke for mere, dem måtte hun opgi, men de var jo heller ikke hellige (skønt nok troende), og det var jo en trøst, men det var alligevel kedeligt, for de hellige koner, glarmester Petersens og afholdsvært Hansens o. s. v., de var unægtetig ikke så fine som 244 fru Laursens tidligere omgang. Dog, Guds rige fører deslige ting med sig, en kristen finder sig deri og knurrer ikke.