Knudsen-Hjortø, Knud Uddrag fra Folk

»Et barns forelskelse var det til at begynde med,« foredrog overlæreren, »og den har ofte ganske bisarre ytringsformer. Hun drillede ham endogså. På den måde søger den endnu ikke udviklede kvindesjæl ligesom at værge sig mod den spirende forelskelse. Overgangsalderen kendes på dette satiriske anlæg. Senere da det blev den fuldt udviklede kvindes modne tilbøjelighed, da så vi forældre nok, hvordan hun måtte gi efter for den almægtige følelse. Det gør vi jo allesammen, fru Harding.«