↩ »Han fik vistnok for skolen, hvad den var værd,« rettede fruen på det. »Men jeg er såmænd ikke ked af, at han forlod byen, skønt jeg vist bedre end nogen så hans gode egenskaber. Jeg tror for resten ikke, han mente noget ondt med sine besynderlige udtalelser, men han var nu engang smittet, og noget gjorde det vel også, at han gærne vilde imponere os stakkels ukultiverede mennesker i sådan en lille by med sine vilde, moderne ideer. En vis ungdommelighed kan vel nok ha haft en del af skylden. Jeg er i alt fald meget villig til at anta det. Jeg tror, han vilde gærne gøre indtryk med en vis demoralisasjon, det skal være pikant, så vidt jeg ved.«