↩ Jeg iler med at besvare Deres ærede brev af 25de dennes. Jeg har allerede i dag talt med min svoger, direktøren, som stillede sig særdeles velvilligt. At den unge mand, søn af en personlighed som overlærer Lind, var den plads voksen, det tvivlede han ikke om, lige så lidt som jeg, om vi end kunde ha ønsket, at han var kommet fra sin forrige plads på en lidt anden måde, men, som De selv skriver, det kan jo ha været et påskud for at ramme Dem, siden denne hr. Bruun skal være en så hensynsløs radikaler. Den slags folk er jo ikke kræsne i valget af deres midler.