Hjortø, Knud Uddrag fra Kraft

»Så meget fedt flæsk får vi da heller ikke her hjemme,« bemærkede Henrik gnaven. »Hun skær frikadellerne over, når de blir sat ind om aftenen, mor, det er, for at de skal tælle noget mere på tallerkenen. En aften fik jeg kun en halv og så ost for resten. De, der kommer for sent, får ikke andet end ost, de kan komme i rette tid, siger Gerstrup, for det er sådan beregnet, at når de halve kommer for sent, så er der nok til de andre halve.«