↩ Det var det inderste af værelserne; dær samlede de tørstige og politikerne sig, og samtalen sydede hedt om det ny ministerium. Hvad skulde det blie til? spurte alvorlige mænd; hele udviklingen gik jo i stå på den måde. Gryden var nu skrabet lige til bunden, mente en medarbejder ved »Århundredet«, og hvor vilde kongen hente sine højremænd fra næste gang? »A, det har såmænd ingen nød,« forsikrede 118en socialdemokrat, »den brønd, man øser dumhed og uduelighed af, den er uden bund.«