Hjortø, Knud Uddrag fra Syner (Danske Klassikere)

Farvel, gamle tanker! I fine eller sværmeriske indfald, farvel! Jer har jeg aldeles ingen brug for mer, I nette, små tingester. Nu er jeg blevet et andet menneske, jeg hører hellere et rask studebrøl end en engbrystig nattergals klynken. Jeg skal højere op og længere ned, ud til grænserne, ja, jeg begærer endosse det umulige. Intet uden blindhed skal skræmme mit øje fra at se, selv om synerne skulde være af en overmenneskelig gru, ingen dristig tanke skal forfærde mit sind, indtil det fordummes i døden.