Hjortø, Knud Uddrag fra Syner (Danske Klassikere)

Vi er endnu ulykkeligere end andre mennesker, vi digtere, der ikke kan finde os noenlunde til rette i verden. Når ingen ser på os, da basker vi med vingerne for at komme op til jer, og selv om det lykkes at arbejde os lidt opad, blir vi kun til nar, og vi hører grin fra dybet komme rullende bag efter os: La ham bare ha sin tynde luft deroppe for sig selv! La ham kun ha lov til at jage næsen op mellem skyerne for at snuse efter, hvad livet er! Mens han glemmer livet deroppe, lever vi det hernede. Vi kysser hans pige og drikker hans vin for ham, han har alligevel ikke bedre fortjent. La ham endelig blie deroppe, så længe han har lyst. Det er ikke værd at kalde på ham, han kommer sgu nok ned fra sine begejstringsstylter, når han blir sulten. Imidlertid tar vi de bedste ben, så kan han se, om der blir noet til ham.