↩ Og når vi falder ned fra vor flugt, så stimler de sammen og gotter sig og puffer til hverandre med albuerne, for at alle skal få os at se i vor elendighed. Men vi lader, som vi intet hører eller ser; vi vilde aldrig la os mærke med, at vi ikke er himmelhøjt hævede over deres grin og deres udvekslen af hoverende albuestød.