↩ Første ånd: Ser I denne lille klump sjæl? Den var nedsyltet i en oksekrop, klemt og knuget som en fod i snævre støvler. Den sad i legemets bur som en slet passet fugl, fik aldrig tankefrø eller livets vand, så hang den med næbbet og udpippede sit liv. Med møje fik jeg halet den ud af kroppen efter megen rykken og sliden; den sad sammenpresset som i en skruestik. Se, hvilken forvreden, melankolsk karklud! Det er sjælen af en rigmand, af en fed jordklump, som ruller i støv og stadig vokser som en lavine, idet han triller ned over et mageligt skråplan af god mad og bedre drikke. Gi ham at æde: skruptusserygge med grøngul snogesovs.