Hjortø, Knud Uddrag fra Syner (Danske Klassikere)

Fuldmånen blussed i rygende brand
imellem skybjærgenes sønderrevne kløfter
som vildfarnes bål i den sorte granskov;
blod drev der hen over himlen,
den aften jeg syndede,
og uglens hellige jubel lød rædsomt over skoven.
Men I, som er rene,
I, som tør kaste den første sten,
I skal høre dette og forarges:
Aldrig vil jeg bytte hin aftens herlige synd
mod et helt liv af jer usle pletfrihed,
ti hun var som ingen af jere kyske hustruer.
Hendes tale var smidig som kattens dæmoniske gang,
når den fløjelsblødt lister sig efter den skælvende;