Hjortø, Knud Uddrag fra Syner (Danske Klassikere)

når hun åbned sit øje —
en flammende stjærne i bælgmørke nat,
et gnistrende kornmod i en dunkel høstaften —
da var det som borende ild,
det var himlen fraoven og helved franeden,
der slog sammen om mit hoved og mine fødder.
Jeg foragter den visne dyd, der regner det for en dåd
at stå fast for dette øjes almægtige: Kom!
Har I set i en storm hendes sorte hår
stige og synke mod hendes hvide skuldre!
I et svimlende øjeblik lærte jeg,
hvad I ikke lærer i mange års ægteskab:
Kærlighedens bog.
Den er ond at læse, men let at forstå.
Bogstaverne er ild,
der brænder sig fast i de dårede øjne.
Ordene er skrig,
der gemmer sig i hjærtet, til de sprænger det.
Derfor elsker man kun een gang og digter siden.