Hjortø, Knud Uddrag fra Syner (Danske Klassikere)

Ja, jeg må hjem. Denne afkøling af begejstringen har slået sig på brystet, mærker jeg. Hjem og i seng med mig i en fart; hyldete, hoser om halsen, fjerdyner op over næsen. Det er en anden snak. Kunde liså gærne være blevet og ha døjet ilde lugt i den nedre atmosfære, har dog ikke hentet noet væsentligt heroppe alligevel. Det hele slog klik. Der er ikke mer. Det lidt, der var, ventede kun på en gunstig lejlighed til at forsvinde.