Hjortø, Knud Uddrag fra Syner (Danske Klassikere)

En uhyre mængde oplyste slaver fører jeg osse med; de skal vide alting, være vandrende leksika. Ti jeg trænger til at vide meget, og når jeg har digtet noet, er jeg nødt til i noen tid at beskæftige mig med praktisk viden; derfor har jeg brug for en skare leksika-slaver, som kan holde styr på min altid brændende kundskabstørst. Med hensyn til underholdningen får jeg fremdeles brug for prosaiske slaver, spidsborgere, som undertiden skal tale med mig om hakkebøf og rødbeder og andre jævne sager, når næmlig min ånd vil ta altfor høj en flugt, så den risikerer at tabe sig i det farveløse rum. Disse slaver skal danne en modvægt, klynge sig til den opstigende begejstring, så den ikke helt ryger bort fra jorden. Jeg har ikke glemt mine musikslaver; de skal spille Beethoven for mig hver dag, og så snart der viser sig en trist sammensynkning et sted på min rygrad, da gives der massasje med en Bach’sk allegro, indtil det sunkne har rettet sig igen, og på samme måde bortviftes enhver melankolsk skarnbasse, der måtte falde på at sætte sig på mit ellers mestendels glade hjærte.