↩ Det skal selvfølgelig være mig en fornøjelse, kære Satan, at diske op med et helt verdensepos — mere kan du vel ikke forlange — og hør nu godt efter, så skal jeg kortelig gennemgå, hvad jeg eksempelvis har brug for. Du må skaffe mig fem hundrede hekserumper, som har redet til Bloksbjerg i fem hundrede år, for at jeg ved beskuelsen af dem kan finde et symbol på det skønhedsfattige og poesiforladte, som der desværre findes så meget af hos menneskene — endvidere fem hundrede halvfjerdsindstyveårige mødomme, at jeg kan ha noet, hvormed jeg kan sammenligne en verden, der ikke længere er modtagelig for begejstring, og som ganske har fået udslukt den åndens ild, som man i mangel af bedre betegnelse har kaldt guddommelig.