↩ Da jeg derpå tog øjnene ned fra himlens opmærksomme stjærner, var der ingen Satan at se, men derimod nok spor af ham, for de dampede endnu helt varme og svovlede efter de forbitrede fodtrin, han hade sat, da han smurte haser. På den måde blev jeg altså fri for ham, men i mit ene øre har jeg endnu et mærke af hans fingre fra dengang, han nappede mig, og dær kan det — især i ondt og mørkt vær — gøre så satans ondt, at det er for mig, som om jeg havde selve djævelen i kroppen, og så drømmer jeg igen den salige, men unyttige drøm, at jeg har Satan til at stå på pinde for mig og opvarte mig med alt det inspirasjonsstof, som jeg har behov —