Hjortø, Knud Uddrag fra Syner (Danske Klassikere)

Det er forgæves. Jeg står op som et sjeni og går i seng som en idiot, og en gang skal jeg dø som en idiot, og folk vil beklage mig og sætte over min grav: Her hviler det ulykkeligste af alle fæhoder, og la ham endelig hvile i fred! De vil ikke en gang tale ilde om mig, for at jeg ikke skal høre det i den anden verden og af 101lutter ærgrelse gi mig til at gå igen og plage dem med endnu flere forsikringer.