Hjortø, Knud Uddrag fra Syner (Danske Klassikere)

Det er ikke gået så godt med bestillingen, som det skulde. De sier ikke noet til mig, men de ser efter mig, når jeg går, og på vejen hjem blir jeg forfulgt af deres underlige mumlen. I det hele taet, overalt, hvor jeg kommer, ser jeg mennesker stå sammen og mumle med hverandre, og jeg kan høre det langt bort, men når jeg går forbi, drejer de deres hoder efter mig, og lidt efter mumles der videre bag min ryg. Alle mumler, alle steder mumles der.