↩ Nu ligner han et kryb lisom de andre. Der er noet gået hen over dem, da de lå og kravlede, og med uhyre brede fødder har det maset dem ned i æltet, klemt indvoldene ud af dem, trykket dem flade, og dær ligger de så og gisper og arbejder for at komme op, komme løs, komme videre.