↩ I en erindringsskitse »Lidt selvbiografi« i Bogvennen (1914, genudgivet efter Hjortøs død af Johs. V. Jensen i samlingen Under det svindende lys, 1933) fortæller han, at han allerede som femtenårig 132begyndte at skrive på egen hånd. Der er dog ikke overleveret nogen manuskripter, hverken fra den tid eller senere. I 1886, 17 år gammel, blev han optaget på Jonstrup Seminarium, og 1891 tog han studentereksamen. I en årrække læste han sammenlignende sprogvidenskab ved Københavns Universitet, mens han ernærede sig som bl.a. huslærer. I studieårene hos især Kristoffer Nyrop og Otto Jespersen dyrkede Hjortø specielt disciplinerne fonetik, semantik og ortografi. 1896 og 1897 foretog han studierejser til Paris. Og da han her blev sig bevidst som digter, opgav han studierne for at debutere som skønlitterær forfatter med Syner, 1899.